FYSIOTERAPI TIL HUNDE
v/veterinær rehabiliteringsterapeut 
Dorthe Bjergø
CVR-nummer: 37916676

HJORTEBJERG HUNDEKLINIK

HJORTEBJERGVEJ 44       5230 ODENSE M
52503384
dorthe.bjergoe@hotmail.com

Her ligger klinikken.

                 LIDT OM KLINIKKEN.



Hjortebjerg Hundeklinik er beliggende på min hjemme-adresse i lyse og venlige lokaler. Når du kommer med din hund første gang, er det vigtigt for mig, at vi sammen får en god start. Det er vigtigt at din hund synes, at det er en god oplevelse, at komme til hundefysioterapi eller hundemassage. Derfor vil der ALTID være fokus på, at din hund føler sig tryg. Der bliver derfor lagt vægt på, at din hund lige ser mig an, inden vi går i gang med behandlingerne.
ALLE behandlinger vil være på din hunds præmisser. Det kan derfor godt betyde, at vi ikke kan gøre alt det, jeg gerne vil den første gang.
Hvis din hund kommer med en skade, er der selvfølgelig fokus på at få generne fra denne mindsket så meget som muligt ved første behandling.
Dem der kommer for at få lavet et regulært træningsprogram til deres hund, er selvfølgelig forberedt på lidt hjemmearbejde.
Der kan dog være lidt hjemmearbejde for andre i form af øvelser. Disse vil i så fald blive nøje gennemgået med dig som ejer, så du slet ikke er i tvivl om, hvad din opgave er. Øvelserne vil også blive øvet med din hund i klinikken, så du ikke er i tvivl om hvornår de er udført korrekt. Så kan du rose på det rigtige tidspunkt og forhåbentlig selv se en fremgang.

OG BEDST AF ALT. Alle øvelser vil være afpasset efter, hvad den enkelte hund og dens familie kan.
Dvs. der er måske en øvelse I kan lave 3 gange på jeres daglige gåtur eller lignende. Øvelserne kræver altså ikke, at du skal afse 2 timer hver dagligt til ekstra træning, da det kan være svært at få passet ind i en travl hverdag. Og det kræver heller ikke at din hund kan stå på et ben på bold inden vi starter.
ALLE kan være med, så vi sammen kan opnå den bedste bevægelighed og rehabilitering for din bedste ven.
Jeg har altid hundeslik i skålene og der er frisk vand til din hund efter behandling.
Der er også mulighed for at strække ben og tisse i haven efter behandling.
Og der er tilbud om kaffe/the eller kakao til de to-benede.